Budget

8. september 2020


Vores borgmesterkandidat Tina Mandrup, gruppeformand Venstre, holdt nedenstående tale  i forbindelse med kommunalbestyrelsens 2. behandlingen af Budget 2020-23.
 

 Tak for ordet, hvor jeg her i forbindelse med 2. behandlingen af Budget 2020-23 vil sætte et par ord på den aftale, jeg forventer, at en næsten samlet Kommunalbestyrelse vedtager her i aften.Først vil jeg takke for de mange indkomne høringssvar, hvoraf mange giver udtryk for utilfredshed med de generelt beskårne driftsbudgetter.

Andre udtrykker tilfredshed med, at vi sikrer at få udbygget daginstitutioner og plejepladser, så vi kan følge med den demografiske udvikling; flere små børn og flere ældre. Jeg deler begge synspunkter! For det er jo ikke sådan, at vi i Venstre er gået til forhandlingsbordet med et ønske om at skære på driftsbudgetterne i daginstitutionerne, på skolerne, i plejesektoren osv. Men vi er gået til forhandlingerne ud fra forudsætningen om at holde skatterne i ro, og leve op til den forpligtigende aftale, vi indgik sidste år i budgetforligsgruppen - en aftale, vi har indgået for den resterende valgperiode. I Venstre løber vi ikke fra vores aftaler, men vi er åbne over for alle gode forslag, der kan indeholdes i vores aftale fra sidste år.

At skulle stå her i 2019 - et år efter indgåelse af vores ansvarlige budgetaftale - og finde hhv. 40 og 50 millioner på driften i de kommende 2 år, må siges at være en bombe, der detonerede allerede i juni i år.

Ud over at håbe på flere penge fra staten, ville der groft sagt være to alternativer til det budget, vi har lagt frem: at tage penge op af kommunekassen eller hæve skatten.

Tage penge op af kommunekassen? En reel mulighed? Ja, men kun i år 2020 - for så ville vores likviditet ligge faretruende nær den nedre grænse. Og nej, så ville vi samtidig ikke kunne sætte gang i nybyggeri af børnehaver og bygningsrenovering.

Hæve skatten? En reel mulighed? Ja, hvis vi blæser på det store fællesskab - kommunefællesskabet - og helt egoistisk synes, at andre må slanke deres driftsbudgetter, for at vi kan udvide servicerammen. Faktisk er der andre kommuner, som bestemt ikke er ringere stillet end os, der påtænker at hæve skatten med  det resultat, at vi f.eks. kunne stå i en situation, hvor vi så skulle sænke skatten. Ja, nu er det jo - helt løsrevet situationen - bestemt ikke det værste , der kunne ske! Men i en situation hvor vi er presset på særlige områder - det specialiserede børne- og voksenområde - ligger det bestemt ikke lige for.

Det er jo så vældig interessant, at Enhedslistens budgetforslag forudsætter stigende skatter. Enhedslisten, som ellers bryster sig af at være så fællesskabsorienteret - men det gælder åbenbart kun til kommunegrænsen, og så kan man ellers sende regningen videre til andre, der så må skære i deres serviceydelser. Det er da bare den mest letkøbte anvisning - men så afgjort ikke særlig solidarisk!

I budgetforligsgruppen har vi nok ikke taget den mest populære beslutning, når det gælder nedskæring på driftsbudgetterne over en kam. Til gengæld har vi - i en situation hvor det ville være ufattelig vanskeligt at udpege enkelte områder, der skulle fremskaffe de 40-50 mio., vi har været på jagt efter - valgt at sige, at alle må bidrage med en ligelig andel i de kommende to år.

Vi er dog i budgetgruppen lige så enige om, at skulle det drysse ned over os med milde gaver fra staten inden for servicerammen i forbindelse med finansloven, så sendes pengene ud på enhederne igen. Såfremt , det ikke bliver i et omfang af 40 mio., vil vi i Venstre lægge op til, at vi i første omgang returnerer penge til børn- og ældreområdet. Men det vil naturligvis ske i en drøftelse i budgetaftalegruppen.

Endelig håber vi på, at den robusthedspulje på 12 mio. som vi har afsat i budgettet, vil munde ud i, at vi kan eftergive den gæld, som flere af vores daginstitutioner og skoler har bokset med i flere år.

Inden det hele fortoner sig i rent sortsyn, så er det værd at fremhæve, at budgetaftalen også indeholder gode elementer - investeringer i nye bygninger og renoveringer. For os i Venstre er det at tilbyde borgerne tilstrækkelige og gode fysiske forhold absolut også et udtryk for investering i velfærd. På ældreområdet bygger vi ud og bygger nyt: Ammershøjparken udvider vi med 24 nye plejeboliger, og i Hvalsø har vi afsat penge til et nyt plejecenter med ialt 72 boliger.

På børneområdet har vi afsat 35 millioner kroner til en ny og større daginstitution i Osted, som erstatning for den temmelig nedslidte Osted Børnehave. 19 millioner har vi øremærket til en ny daginstitution i Allerslev. Derudover har vi sat penge af til at øge antallet af institutionspladser i Hvalsø og en udbygning af Børnehuset Tusindfryd i Kirke Såby i stedet for at rykke småbørnene ind i lokaler på Kirke Såby Skole/SFO.

Nu har vi lagt et budget for de kommende år, men det er klart, at der er områder, som vi skal gøre alt hvad vi kan, for at holde udgiftsniveauet nede. Vi kan ikke blive ved med at lade budgetterne sprænge på det specialiserede område, når alle andre skal holde hus med deres budget og afbetale på evt. opstået gæld.

Jeg ved, at området er svært at styre, men så må vi fra kommunalbestyrelsens side lede indad mod Christiansborg. Vi har nu i de senere år kun kigget ind i galopperende udgifter på det specialiserede børne- og voksenområde, hvilket er tydeligt for enhver. Men det er som om, der ikke rigtig er nogen der tør stille spørgsmålet: hvad er årsagen? Og hvad skal der til for at håndtere det på en anden måde, end blot at tilføre flere penge? Det handler jo om mennesker - og ikke kun budgetter! Men vi lokalpolitikere kommer ikke uden om selv at tage drøftelsen om, hvilket serviceniveau vi vil ligge på i Lejre. For fastholder eller hæver vi fortsat niveauet på dette område, ja så udhuler vi på almenområderne - og det er vel heller ikke rimeligt?

Budgetaftalen indeholder også en del tiltag, der handler om ændret daglig praksis og en mere kritisk stillingtagen til, hvordan medarbejderne bruger deres tid. Det handler om at prioritere benhårdt - og det kommer lederne til at gøre i samarbejde med medarbejderne. Hele tiden med det for øje, at alt hvad man deltager i, skal vejes op mod at hænder frigøres fra den borgernære kerneopgave.

Endelig vil jeg fra os i Venstre pege på, at vi kommer til at føre en langt mere erhvervsvenlig politik og service over for nuværende og potentielle nye virksomheder. I Dansk Industris nyeste kortlægning af erhvervsvenligheden i kommunerne placerer vi os på en ganske utilfredsstillende plads som nr. 86 i hele landet. En tilbagegang fra sidste års kortlægning. Jeg ved godt, at der er delte meninger her i salen om validiteten i undersøgelsen, fordi der bl.a. konkluderes på baggrund af virksomhedernes subjektive vurderinger. Der indgår nu også særdeles megen offentlig tilgængelig statistik i vurderingen af det kommunale erhvervsklima. Jeg synes da netop, at vi skal lytte særdeles godt efter, når det er virksomhedernes oplevelse af erhvervsvenligheden der også konkluderes på. Så lad os få sat langt mere fokus på dette område, så virksomhederne dels bliver hos os - og så nye iværksættere tænker, at Lejre kunne være et godt sted at spire og gro.

Med disse ord vil jeg sige tak til administrationen og til jer i budgetforligsgruppen: Socaildemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre for svære, men gode og konstruktive budgetdrøftelser.

Tak for ordet.   


Budget 2019

Af Venstres gruppeformand i kommunalbesyrelsen

Tina Mandrup

Sammen med den resterende kommunalbestyrelse – dog uden Enhedslistens Ivan Mott og løsgænger Erik Holst – glæder vi os i Venstre over, at dette års budgetforlig lægger op til fremadrettede drøftelser og beslutninger om udviklingen af vores kommune.

Vi gik til forhandlingerne med åbent sind og vilje til at bidrage til at finde løsninger. Det var en barsk omgang at skulle finde besparelser på den daglige velfærdsservice, men for os i Venstre er velfærd også at kunne tilbyde tilstrækkeligt mange dagtilbudspladser og ældre-/plejeboliger, tidssvarende skolebygninger, moderne fritidsfaciliteter mv. Som oppositionsparti er det indlysende, at såfremt vi skulle være med til det svære; at finde besparelser på driften, skulle vi også være garanteret at sidde med, når der fremover skal udmøntes penge til ovenstående - og det er lykkedes.

Forhandlingsklimaet har været præget af tillid og konstruktive drøftelser, der også har ført til, at vi i Venstre har fået sat rigtig pæne aftryk på aftalen. Alle seks partier står nu ved - og bag - den samlede aftale. Jeg vil derfor ikke fremhæve særlige mærkesager, men alene kaste spot på det vigtigste:

”Aftaleparterne er enige om, at det for budgetaftalen 2019-2022 gør sig gældende, at alle væsentlige ændringer, der vedrører den samlede økonomi i Lejre Kommune i denne valgperiode frem til og med 2021, alene kan ske ved enstemmighed mellem parterne.”

Med denne passus, har vi som oppositionsparti spillet os helt ind på banen med mulighed for maksimal indflydelse.

For os, der har taget ansvar, har vi nu bundet os op på en fælles opgave; at udvikle Lejre Kommune så den matcher fremtidens behov. Med et stærkt forøget anlægsbudget og en balanceret likviditet, ser jeg og Venstres gruppe frem til at være med til at præge udviklingen. Vi skal nu for alvor i gang med det politiske arbejde og finde de bedste løsninger til gavn for alle, som bor, lever og driver virksomhed i Lejre Kommune.

 

Venstre vil have indflydelse på udviklingen i Lejre

Den 25. september blev der indgået en budgetaftale for 2019-2022 mellem alle partier i Lejre kommunalbestyrelse på nær Enhedslisten. Det er rigtig godt, at der er en massiv opbakning til vores fælles budget.

 I perioden 2011 til 2016 var der et samlet underskud på Lejre kommunes driftsbudget på 70 mio. kr. De mange almene boliger, som der er og vil blive bygget i disse år betyder, at kommunens kassebeholdning er blevet drænet for 26 mio. kr., da det er sådan, at kommunen betaler 10% af byggesummen til almene boliger. Disse knap 100 mio. kr. mangler selvsagt i kommunens kasse, og dette er hovedårsagen til, at Lejre kommunes økonomi er voldsomt presset rent likviditetsmæssigt.

 Heldigvis blev der strammet voldsomt op på økonomien tilbage i 2016, som har betydet, at der siden har været balance mellem indtægter og udgifter på driftsbudgettet. Men det har dog været på bekostning af, at der ikke har været penge nok til at vedlige vores kommunale bygninger og institutioner tilstrækkeligt, så der er tale om en reel nedslidning. Det viser en rapport også, der siger, at hvis alle vores haller, skoler, daginstitutioner m. fl. skulle vedligeholdes og renoveres, så de var up to date, så skal der bruges ca. 100 mio. kr.

 Samtidig har der i de tidligere års budgetter ikke været penge nok til nye anlæg. Som eksempel er der hårdt brug for at bygge nye daginstitutioner, flere demensboliger, og ligeledes er der flere af vores haller og skoler, der ”skriger” på dels renoveringer, men i høj grad også på om/ -tilbygninger, så de kan leve op til nutidens krav.

 Derfor var det en tvungen opgave, at vi til dette års budgetforhandlinger skulle finde besparelser og effektiviseringer på driftsbudgettet for minimum 25 mio. kr. pr. år.

Dette er lykkedes i den netop indgåede budgetaftale, og det betyder, at vi nu har 100 mio. kr. ekstra over den næste 4 årige periode til at kunne bygge daginstitutioner, ældreboliger og renovere øvrige kommunale institutioner og bygninger.

 I aftaleteksten til budgetaftalen står der, at aftaleparterne er enige om, af alle væsentlige ændringer, der vedrører den samlede økonomi i Lejre kommune i denne valgperiode, alene kan ske ved enstemmighed mellem parterne.

 Med denne formulering er Venstre sikret maksimal indflydelse på udviklingen i Lejre, og det har været helt afgørende for, at Venstre er en del af budgetaftalen for 2019-2022

 Carsten Helles Rasmussen, Venstre

Medlem af Lejre kommunalbestyrelse