Havemøde

10. august 2018

Venstres politiske ordfører kommer til Lejre

 

Venstres medlemmer i Lejre kommune får nu mulighed for at møde Venstres nye politiske ordfører Britt Bager, der valgtes til posten i foråret. Det sker ved Venstres traditionelle sommerhavemøde mandag den 20. august kl. 18.30 i haven hos Hanne Christensen, Højbyvej 49A, i Lejre.

Efter at vi har hørt om  landspolitiske forhold vil Venstres nye borgmesterkandidat i Lejre kommune Tina Mandrup tale.

Britt Bager vil i sit indlæg komme med en aktuel orientering fra Christiansborg og Venstre generelt, dagen efter at Folketings­gruppen har holdt sommergruppemøde, hvor der er tradition for nye politiske ud­meldinger. Disse og Britts indlæg generelt vil der være mulighed for at spille spørgsmål til.

Efter en kort pause med sandwich m.m. vil  Tina Mandrup indtage ”scenen” og komme med sit indlæg om den aktuelle politik i Lejre, og hvordan Venstres muligheder er, som det store oppositionsparti, her kort tid før budgetforhandlingernes indledning. Naturligvis vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til Tina Mandrup.

Formanden for Venstre i Lejre Kommune Lars Kimer Mortensen slutter af­tenen af.