Krigsveteran holder foredag

24. februar 2020



Tirsdag d. 3. marts 2020 kl. 19:00 gæster Jacob Panton – Den døde soldat – Domus Felix i Lejre

.Kom og mød Jacob Panton - og hør hans bevægende historie og kamp for sårede veteraner. ‘Såret Soldat – Før, under og efter’ er Jacobs historie om at være soldat og om at blive såret under hans udsendelse til Afghanistan i 2012.

Under sin første hændelse blev Jacob skudt i højre skulder af en snigskytte. Efter en tur på felthospitalet var han tilbage i felten igen. Kun få uger senere blev han skudt fire gange, ramt af granatsplinter, strejfet af kugler 11 gange, blødte ud og blev genoplivet. Under foredraget vil Jacob fortælle om hændelserne, de taktiske overvejelser og de tanker han havde i øjeblikket.Jacob vil herefter komme ind på livet, efter han kom til skade og den lange rejse og proces i at finde sig selv igen. Jacob vil også tale om foreningen ‘Vete-ranskytterne’, som han har stiftet og nu lægger mange ressourcer i. En forening, som hjælper veteraner videre i livet.

Efter Jacobs spændende foredrag og tilhørende spørgsmål vil Venstres borgmesterkandidat Tina Mandrup og formand Lars Kimer Mortensen hver give et kort oplæg om Lejres og Danmarks aktuelle udfordringer, herunder om udlig- ningsreformen, økonomi m.m.

Mødet er åbent for alle og gratis at deltage i, så ta’ gerne naboen med. Venstre serverer kaffe/the og kage.Tilmelding senest fredag d. 28. februar 2020 til Jon Lorentsfeldt på e-mail [email protected] Oplys venligst navn og adresse ved tilmelding.