Ny borgmesterkandidat valgt

25. september 2018


Ny borgmesterkandidat for Venstre i Lejre

Den 49-årige skoleleder Tina Mandrup, Gevninge blev onsdag 30. maj valgt som ny borgmester- og spidskandidat til kommunevalget om godt 3 år i Lejre Kommune. Valget skete ved et opstillingsmøde i Karlebo Forsamlingshus, hvor 110 medlemmer fra Venstres vælgerforening i Lejre kommune var mødt frem. Tina Mandrup blev valgt med næsten ¾ af stemmerne, idet hun fik 76 stemmer mens modkandidaten Erik Holst fra Vester Såby fik 33 stemmer. En stemme var ugyldig.

Tina Mandrup har siddet i kommunalbestyrelsen i snart to år og er til daglig skoleleder i Kalundborgs største skole, Skolen på Herredsåsen med 900 elever. Den nye borgmesterkandidat er gift og har to børn og bor i Gevninge.

-Jeg er meget glad for valget som jeg modtager med stor ydmyghed og jeg glæder mig til samarbejdet med alle i Venstres gruppe og den øvrige kommunalbestyrelse samt med ledelsen Venstre Vælgerforening i kommunen. Min ambition er Venstre skal tilbageerobre borgmesterposten, og at der igen skal være blåt liberalt flertal i kommunalbestyrelsen. Jeg lægger op til samarbejde med alle partier og vil bidrage til at der kommer et Venstre aftryk på kommunalbestyrelsens beslutninger. Vi skal lægge en erhvervspolitisk linje, herunder erhvervsturisme, som dynamo for vækst, velstand og lavere skat.

Der skal flere penge i lommen til den enkelte og frivalgsordninger til dem, der ønsker det. Det er mit mål at arbejde for at den enkelte borger tage ansvar og styring i eget liv. Jeg ønsker at gøre op med en stigende tendens til at staten/kommunen skal stille op med alverdens tiltage over for familier og borgere, hvor livet trykker en smule. En mekanisme til at modvirke udbygningen af velfærdsgoder, der reelt set frataget individet ansvaret for egne handling og valg, kan ske ved at afvikle, hvis vi vil udvikle. For mig er det vigtigt, at vi i udgangspunktet tager ansvar for vores eget liv og medansvar for andre og for fællesskabet. Et fortsat godt samfund forudsætter, at vi alle hver især tager et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet”, siger Tina Mandrup.

I fremtiden vil den nye borgmesterkandidat arbejde for at synliggøre Venstre på alle fronter i det politiske liv i kommunen og ikke mindst i kommunalbestyrelsen.