Veterandag

25. september 2018

Flere veteraner efterlyste en veterankoordinator i kommunen.

Flagdagen for Danmarks udsendte veteraner onsdag den 5. september på Egholm Museum blev  en succes med knap 50 deltagere. Flagdagen var en anerkendelse af den indsats, som veteranerne har ydet gennem udsendelse  til fredsbevarende missioner enten i FN Ricci eller NATO Ricci til brændpunkter rundt om i verden igennem mere end 50 år.                                        Dagens første programpunkt var rundvisning på museet ved museumsinspektør Ole Falck.  Efter rundvisningen  bød borgmester Carsten Rasmussen på kommunens vegne velkommen til tilhørerne og de mange  veteraner, der var mødt op. Han takkede for deres indsats igennem årene. Borgmesteren takkede også  deres familier, som havde måttet lide afsavn i de perioder, hvor veteraner havde været udsendt til et krisested i verden. Der bor  i øvrigt omkring 150 veteraner i Lejre Kommune.

Flere veteraner blandt andet Morten Kronholm og Søren Tønning samt feltpræst Ole  Bach Piekut fortalte alle om det at være udsendt med livet som indsats, som det indebærer, og ikke mindst afsavn og frygten  for den nærmeste familie.

Efter indlæggene var der mulighed  for at stille spørgsmål, og borgmesteren blev spurgt, hvorfor Lejre Kommune ikke havde en veterankoordinator. Det var der behov for. Borgmesteren lovede at bringe spørgsmålet op i kommunalbestyrelsen.

 Sidste år  var Lejre kommune en  af de få kommuner, som ikke markerede den officielle flagdag. Derfor tog Venstres vælgerforening i Lejre Kommune initiativet til at arrangerer en kommunal flagdag, og henvendte sig til kommunen. Her var borgmesteren med på ideen.                                                      Arrangørerne i form af en række veteraner fra kommunen samt Ole Falck fra Egholm Museum håbede at det kunne blive en fast tradition, at den årlige flagdag i kommunen fandt sted på Egholm Museum.                                                                                      Flagdagen indledes som ovenfor nævnt med en rundvisning og orientering ved direktør Ole Falck om de mange spændende effekter fra 2. verdenskrig, som er udstillet på Egholm Museum. Lige ved indgangen   står blandt andet den Mercedes bil, som tilhørte den fremstående tyske nazist Reinhard Heydrich, som blev angrebet i bilen at tjekkiske agenter under et attentat i Prag i 1942. Han døde på sygehuset af sine skader få dage senere. I slutningen af krigen blev bilen kørt til Danmark af to tyske officerer, fordi de hellere ville overgive sig til Montgomery, end de ville overgive sig til russerne, fortæller museumsejer Ole Falck. Siden  krigen har bilen været i forskellige ejers besiddelse inden det sidste år lykkedes Ole Falck at få den flotte bil med i samlingen på museet.