Lejrefolk til landsmøde

18. november 2019


Lejrefolk til  Venstres landsmøde

I weekenden  holdt Venstre landsmøde i Herning. Fra Lejre deltog 14 medlemmer fra Venstres vælgerforening  med formanden Lars Kimer Mortensen og kommunalbestyrelsesmedlem og borgmesterkandidat Tina Mandrup i  spidsen for delegationen fra Lejre.

Landsmødet havde den største tilslutning i mange år med mere end 1700 deltagere og over 1200 deltagere  til aftenfesten.

På mødet  blev Jakob Ellemann- Jensen valgt som Venstres nye formand med stående klapsalver i flere minutter og det samme var tilfældet med Inger Støjberg, som valgtes om Venstres  næstformand.

Landsmødet  tog ligeledes afsked med forhenværende statsminister Lars  Løkke Rasmussen for hans 10 år som formand for Venstre. Det var en meget følelsesladet tale som hans efterfølger  Jakob Ellemann  holdt og det samme var hans egen tale. Ligeledes blev der sagt tak til Kristian Jensen for hans indsats gennem mange år som næstformand. Desuden lød der en tak til partisekretær Claus Richter, som har valgt at stoppe på posten i forbindelse med formandsskiftet.

I sin politiske tale til landsmødet udstak Jacob Ellemann-Jensen linjen for Venstres arbejde i Folketinget, hvor han lovede at Venstre ville være en konstruktiv, men kritisk opposition til den røde regering, hvor målet var  at tage  nøglerne til statsministeriet tilbage til Venstre.

Af pejlemærker nævnte Jakob  Ellemann-Jensen blandt andet at  der skal føres en ansvarlig økonomisk politik, hvor pengene  er der inden de bruges,  ingen skattestigninger, det skal kunne betale sig at arbejde, der skal gennemføres en ansvarlig og realistisk grøn omstilling, Venstre vil aldrig gå på kompromis med Venstres støtte til det europæiske samarbejde, der skal investeres i velfærd, så de dygtige mennesker, der tager sig af  børnene på skolerne, på plejehjem og hospitaler ikke skal løbe endnu hurtigere, der skal være frihed til at tro det du vil, men du har ikke krav på at samfundet indretter sig efter dig.

Tina Mandrup blev i øvrigt  valgt til Venstre hovedbestyrelse på landsmødet. Og Lars Løkke Rasmussen, der er valg i Lejre-Køge kredsen har lovet  at tage en tørn mere som folketingskandidat for Venstre i kredsen.

 Der er dog stadig masser af problemer, som skal løses. Under den nuværende regering har Region Sjælland tabt over 4.200 arbejdspladser. Ingen andre regioner er blevet så hårdt ramt.

.