Politikerne laver politikken

6. juni 2020


Politikkerne  skal lave politikken

Uddrag af borgmesterkandidat Tina Mandrups grundlovstale, hvor hun talte om lokale forhold i Lejre kommune.

Vi skal have gang i hjulene igen. For nogle forekommer det nærmest politisk ukorrekt – ja nærmest provokerende, at mene at kuren ud af krisen går gennem et øget forbrug og en fastfrysning eller sænkelse af skatter og afgifter.

At forbruge behøver jo ikke være ensbetydende med ligegyldige og overflødige indkøb. Lad os energirenovere i egne hjem og i vores offentlige bygninger eller køb den cykel, du altid har drømt om.

Vi kan sagtens tænke os mere om, og jeg er ikke i tvivl om, at mere bæredygtige produktioner og produktionsformer bliver en konsekvens – et positivt udkomme af krisen. Hvem er bedst til det, det er de danske virksomheder.

I Lejre Kommune har vi som så mange andre, set vores snit til at optage coronalån. Dels for at sætte gang i hjulene og blandt andet støtte de lokale håndværkere, dels fordi bygningsmassen er i en sørgelig forfatning. Så med coronalån og mange millioner i ryggen har vi nu igangsat bygningsrenovering for ekstra 100 millioner  i 2020. Det er godt – men det havde nu været rarere, hvis vi ikke skulle gældsætte os yderligere.

 Den politiske proces

Det malurt, jeg nu drysser i bægret, handler om proces. Og allerede her vil nogle tænke ”Arj, det der proces, det er ikke andet end politisk fnidder” “Det er bare oppositionen, der er sure over, at de ikke har magten - kom nu videre”.

Tilhører du dem, der netop tænker, at nu står der endnu en politiker og begynder på det sædvanlige fnidder og mudderkastning, så bliv lige hængende – giv mig en chance for at forklare, at det du tror, der er politisk fnidder, faktisk er kernen i demokratiet. Hvorfor nu det?Jo, fordi proces er dialog og dialog er selve substansen i den politiske proces.  Jeg mener, at enhver borger, må have en berettiget forventning om, at dem, de har valgt til at repræsentere sig, insisterer på inddragende processer, og ikke lader sig nøje med orienteringer fra borgmester eller administration.Uanset, hvor på det politiske spektrum man befinder sig og uanset, om man er i opposition eller ej, så skal det være noget, man som politiker er optaget af.

Det går ganske enkelt ikke at deponere al magt til et lille politisk flertal eller til administrationerne – hverken på Christiansborg eller i kommunerne.  I Lejre Kommune bliver der truffet administrative fornuftige og korrekte beslutninger.Så hvad er problemet?Problemet er, at de politiske drøftelser kommer alt for sent ind i processen, og med afsæt i administrationens gennemarbejdede og færdige oplæg. 

Ensidighed i  beslutningsprocessen

Men det vi ikke ser er, at mange af de beslutninger der er taget undervejs har et politisk aftryk - en politisk farvning – men den er alene farvet af borgmester og udvalgsformænd. Andre kommer ikke til fadet, før den færdige ret serveres.Lidt syrligt kan man sige, at oppositionen er da velkommen til at forsøge med et lille drys af et eksotisk krydderi, men det har jo intet med samarbejde om politik at gøre.Som opposition skal der arbejdes benhårdt for at få den fornødne indsigt i, hvad der ligger til grund for de færdige oplæg. Det er vanskeligt at følge og få reel indsigt i den forvaltningsmæssige sagsgang.Derfor insisterer jeg på åbenhed og transparens. Og denne insisteren kommer jeg til at insistere på!Om det er nationalt eller kommunalt så vil jeg have transparens, åbenhed og proces.Jeg vil vide, hvem der beslutter hvad og med hvilket mandat. Jeg vil ikke acceptere indpakkede forklaringer og efterretninger.Jeg vil insistere på, at det er de folkevalgte politikere og ikke embedsmænd og administrationer der lægger politikken.Her er der et underskud, og det er mig som politiker – det er alle os, der sidder på et folkeligt mandat, der skal tage skeen i den anden hånd. 

Nej til magtkoncentration, lukkethed og forførelse

Demokrati tager tid – det tager tid at brygge gode og brede beslutninger sammen. Det er jo selve kerne i demokratiet. Og mon ikke, det er blevet tydeligt for os, hvad alternativet er:  magtkoncentration, lukkethed, diktater, forførelse og selvtilstrækkelighed.  Lad os bruge denne periode som et åbenlyst eksempel på en udemokratisk ledelsesform, der slet, slet ikke passer ind i det Danmark, vi kender og elsker med frihed, fællesskab og frisind.Lad os alle ryste frygten af os, lad os igen være frie i bådehandling og tale. Lad os fortsat insistere på åbenhed, transparens og kritisk nyhedsformidling.  Demokrati er proces og processen bygger på demokratiets spilleregler.Det er eksamenstid og inden længe så fyldes gaderne af unge mennesker, der står med verden foran dem. 

Hyldest til de unge

Der vil være dem, der står med et flot svendebrev i hånden – klar til at tage fat, og med en viden om, at vi har så hårdt brug for det, de kan.Og der vil være dem - der med huen på skrå, i tæt omfavnelse og med vinden i håret - suser gennem gaderne på en bøgegrens- og dannebrogsbeklædt ladvogn.Lad os sende dem alle et anerkendende smil, et vink - råbe et tillykke, når vi møder dem – lad os glæde os med dem.De har brug for det, mere end nogen andre, har netop denne generation af unge brug for at mærke, at vi – der er rigtig voksne og grundlæggende har vores på det tørre – at vi, vil forstå dem, hvis de skulle mærke et stik over, at dette forår ikke blev helt som de havde drømt om. Lad dem for en kort stund føle friheden. Poul Krebs har skrevet en sang der hedder hør suset og jeg vil tillade mig at viderebringe hans smukke ord til alle jer unge mennesker:

 Det gælder om at turde noget

Bare turde ta’ de to skridt frem og sige:

Her er jeg - jeg er på nu!

Det gælder om at tro på noget

Tro på troen - tro på håbet

Og på fremtiden

 

Det gælder om at ville noget

Bare sig det til dig selv og ind i spejlet

Det skal nok blive til noget.

Hør suset

Og lad drømmene folde

Sine smukkeste vinger ud!

Tina Mandrup ved det virtuelle Grundlovsmøde den 5. juni i Herthadalen i Lejre.

 -------------------------------------------------------------------

Vores grundlovssikrede rettigheder under angreb

 Ved Venstres virtuelle grundlovsmøde i Herthadalen i Lejre grundlovsdag  holdt Venstres borgmesterkandidat Tina Mandrup en tale, hvor hun fokuserede på vores frihedsrettigheder.

 I år – lige netop i år – er det vigtigere end i mange mange år tilbage at tale ud fra Grundlovens fundament om frihed, fællesskab, rettigheder og pligter.

Sidste år på Grundlovsdag - 170 året for Grundlovens indførelse i 1849 - blev der afholdt folketingsvalg. En stærkere markering af Grundloven og hyldest til demokratiet kan vel næppe tænkes. Og nu er der så gået et år, og vilkåret for at fejre grundloven står på mange måder i skærende kontrast til hele grundlovens tanke. Helt centralt står grundlovens §79 om forsamlingsfrihed.Vi har de sidste tre måneder oplevet en indskrænket ret til at samles – ikke bare i det offentlige rum, men også inden for vores private domæner.Det er så langt fra noget, vi overhovedet kan forestille os som borgere i et af verdens mest velfungerende og åbne demokratier.  Jeg vil ikke her gå ind i en diskussion om åbningen af samfundet og hvorvidt det går for hurtigt eller for langsomt. 

Magtkoncentration og magtmisbrug

Jeg vil i stedet dvæle ved det der sker i og imellem os, når vores grundlovssikrede rettigheder indskrænkes og når magten koncentreres omkring statsministeren og hendes ministre.Når en regering tager så drastiske midler i brug over for befolkningen, som at forbyde os at være samlet - selv i mindre grupper, med nære familiemedlemmer og venner – ja, selv i egne hjem, så er der grund til at være på vagt.For den manglende og grundlæggende ret til at mødes, at være sammen og bevæge sig frit er i udgangspunktet et utænkeligt magtgreb – et indgreb i vores grundlovssikrede rettigheder, som i andre sammenhænge kunne være blevet mødt med oprør fra befolkningen.Men alle har vi udvist forståelse, lyttet til anvisningerne fra regeringen og myndighederne samt ageret under en selvjustits, der har krævet omtanke i alle ellers normale dagligdags gøremål.Vi har hver især udvist ansvar - et ansvar som er blevet os pålagt, men som også falder os naturligt.Som demokratisk sindede er vi ikke et folk, der er trænet i at marchere i takt. Vi gjorde det nu alligevel - med formaninger om, at “Du kan gøre en forskel” – ”Du kan være skyld i andres sygdom og død”.

 Uden meningsfulde begrundelser

Men det er nok heller ikke for meget at sige, at det - jo længere tid der er gået – har været modtaget med blandede følelser, når yderligere tiltag har været pålagt uden meningsfulde begrundelser, og når en uforklarlig note om udskamning stod skrevet rødt på hvidt.Eller når en ganske opsigtsvækkende besked fra regeringen til myndighederne kommer frem i lyset. Her tænker jeg på en særlig besked fra statsministeriet, der beder sundhedsmyndighederne om at tilsidesætte faglige vurderinger og anlægge et ekstremt forsigtighedsprincip.At være ekstrem forsigtig er i manges ører tilforladeligt – ja ligefrem fornuftigt og meningsfuldt.Men i denne sammenhæng er det ganske alvorligt, for derved skal embedsmanden tilsidesætte proportionaliseringsprincippet som er noget af det vigtigste I embedsmandens faglighed. Det handler kort sagt om, at embedsmanden altid skal opveje de konsekvenser en given handling vil have – hvilken effekt der kommer ud af beslutningen. 

Mundkurv fra statsministeren

Her har vi ikke at gøre med embedsmænd, der egenhændigt tilsidesætter denne embedsmandsdyd – vi har at gøre med en besked en ordre fra statsministeriet. Det er helt uhørt!Vi skal værne om vores frihed. Frihed kan beskrives, sådan som det er beskrevet i Grundlovens §79.Men frihed er i dagligdagen nu nok mere en følelse. Og følelsen af at være fri er ikke alene en fysisk følelse.  Jeg har faktisk måtte sande, at jeg har lagt bånd på mig selv ift. at udtale mig kritisk over for præmisserne for nedlukningen, over for de manglende oplysninger og over oplevelsen af en helt uhørt magtarrogance fra statsministeren og hendes ministre.Hvorfor har jeg det?Jo, fordi selvbestaltede Corona betjente som statsministerens forlængede arme har luret og været hurtigt ude med staven og banke kritiske ryster ned.Eksempelvis har det ikke være populært at sige fra over for den måde, statsministeren har valgt at tale til os på. Faktisk har jeg ved pressemøderne i tiltagende grad tænkt:

“Hallo, vi er voksne mennesker - et oplyst folkefærd, så tal ikke til os som om vi er børn” og”Tal ikke til os med trusler om yderligere at indskrænke vores frihed, hvis ikke vi vasker vores hænder og opfører os pænt.”

 Fraværet af kritiske  røster er slående

Og når jeg siger det nu her - højt og ligefremt, ja så vover jeg mig derud, hvor jeg risikerer at blive mødt af foragt. Men fraværet af kritiske røster har været slående og flere må nu tage bladet fra munden.Det er tillige dybt, dybt beskæmmende og kritisabelt, da kulturministeren pålagde DR og TV2 at fjerne nyheds- og debatprogrammer fra sendefladen.Undskyld mig, hvis ikke det er i en situation, som under en krise af ukendt fænomen, som en pandemi, at vi har brug for kritisk journalistik, hvornår så??  På et tidspunkt tænkte jeg ”det er ikke virussen jeg er mest bange for – det er det, den gør ved folket”. Når folket bliver tavse og mister deres kritiske sans.  Når journalister bliver tavse og lader den hvæssede pen ligge og når politikere bliver så tavse, at man kun hører dem som et ekko af regeringens røst – der bliver jeg bange! Derfor hører jeg til dem, der med stor tilfredshed bød både Deadline, Tirsdagsanalysen, Debatten, Besserwisserne, Slotsholmen og Orientering på P1 velkommen tilbage.

 Modspil  bliver du oplyst og klogere af

For giv mig modspil, bring noget friktion ind i debatten – gør mig mere oplyst – gør mig klogereBare vi ikke længere skal rette ind og gå som skolebørnene på rad og række forbi håndvasken igen og igen og igen uden at kny, selv om huden er tyndslidt. Corona-krisen forlader os ikke lige så pludseligt, som den indtog os. Vi står allerede nu og kigger på mange virksomheders konkurser, manglende ordrer i bøgerne og familier, for hvem deres faste fundament er trukket væk under dem. Virksomhedsejere med søvnløse nætter fordi deres livsværk dag for dag var i risiko for at smuldre væk.Jeg er offentligt ansat og har mit på det tørre. Som skoleleder har jeg sammen med dygtige og omstillingsparate medarbejdere fra nærmest dag et fundet veje ud i undervisningens verden, som vi ikke kendte muligheden af. Vi har gjort vores yderste for at levere god undervisning, men vi har fået vores nattesøvn og vi har fået vores løn.

Og nu er det så tid til at vise, at vi holder sammen som folk på en anden måde.

Ved grundlovsmødet i Herthadalen bød Venstres formand i Lejre Lars Kimmer Mortsen velkommen til de tre talere. Tidligere statminister Lars Løkke Rasmussen, borgmesterkandidat Tina Mandrup og  medlem af Folketinget og regionsrådet Jakob Jensen.

.