Ventres budget

9. oktober 2020


Tina Mandrup:

Venstre siger nej til skattestigninger


Tina Mandrup: Nej til skattestigninger

Nedenstående finder du  Tina Mandrups tale ved behandling af budgettet i aftes ved kommunalbestyrelsesmødet på Rådhuset i Lejre.

Fleretalsgruppen med  socicialdemorkatiet, SF, Dansk Folkeparti, De radikale, de konservative , enhedslisten og løsgængeren stemte nej til Venstre  alternative  budgetforslag. Venstre ville blandt andet ikke være med til en skattestigning på cirka 6 millioner kr.

Her er Tinas tale:

Tak for ordet.

Jeg håber borgmesteren er indstillet på, at der ifm. 2. behandlingen af netop dette budget, kan forekomme lange taler.

For 2. behandlingen af budgettet for 2021-2024 er af en noget speciel størrelse. Og det er nok ikke kun os i Venstre, der med undren har kigget ind i et budgetforløb, hvor det for det første har været administrationens budgetforslag - med et underskud på 29 mio. på driften - der blev sendt i høring. I mange af høringssvarene er kritikken for dette åbenlys.

For hvad skal man give svar på - hvordan politikerne finder penge i budgettet til at dække hullet, eller hvad? Næppe!

Dernæst måtte vi så ved 2. behandlingen i økonomiudvalget ligeledes konstatere, at der heller ikke der lå noget politisk bud på et budget.

Og derfor er det så fortsat administrationens budget med underskud der ligger her til 2. behandlingen i kommunalbestyrelsen i dag. Det må vist siges at være helt usædvanligt. Jeg har selvfølgelig op til 2. behandlingen i Økonomiudvalget funderet noget over, hvad man gør, hvis der nu ikke skulle komme ændringsforslag til administrationens budget? For det strider imod enhver ansvarlighed at stemme om et budget, der ikke er i balance – hvilket man så i øvrigt ikke kan. Så hvad så? Det overraskende svar ved 2. behandlingen i økonomiudvalget var, at det sådan set er et budget i balance, selv om der står et underskud på driften på nu 24,7 mio., for så dækker man bare hullet med penge fra kassen! Men 24,7 mio. op af kommunekassen, det bringer os tæt på den grænse vi netop har besluttet på 70 mio.

Men sagen er jo, at borgmesteren har opgivet at samle budgetforligsgruppen i forsøget på at lave endnu et budget sammen.

Og bruddet om budgettet og skillevejen handler ikke bare om en skattestigning på 0,1 %. Det handler om en helt fundamental forskel i måden at ville drive kommune på. Med en skatteprocent, der ligger i den absolut høje ende, og hvor vi for længst har passeret det gennemsnitlige skatteniveau på landsplan, ja, da bør det få enhver ansvarlig kommunalbestyrelse til at oppe sig.

Vi sidder jo ikke og flytter rundt på egne konti, vi optager ikke lån på egne vegne, vi bruger ikke penge, der alene er vores egne. Nej, vi må gøre os umage for at forvalte borgernes penge med omhu.

Jeg kan næsten høre, hvordan nogle nu sidder og tænker, at ja, så må borgerne jo vælge anderledes, når der igen er valg. Det er der nok også nogle, der gør, men de gør det jo på bagkanten – fordi dem de valgte til at bestride posten, ikke leverede ift. det forventede.

For mig bekendt var der ikke store bannere og indrykkede annoncer med lovning om skattestigning i valgkampen for tre år siden! Men det kommer så nu. Og hvad så næste år?

Hvis der ikke ændres i tilgangen til budgetter, serviceniveau og strategisk planlægning, ja så ser jeg med gru, at vi står med samme udfordring til næste år. For årsagen er ikke bare et puf på 11 mio. i mindre indtægt på udligningen, der vælter os. Nej for mig at se er Lejres økonomiske situation en konsekvens af manglende strategisk sammenhæng mellem en voldsom boligudbygning med henblik på at tiltrække flere borgere udefra og de deraf afledte udgifter.

Boligudbygningen har i høj grad appelleret til to grupper: børnefamilier og enlige med brug for en lille almen bolig. Isoleret set er, er der ikke noget galt i den prioritering, men det er galt, når der ikke er tanke for og disponeret med, at børnefamilier skal have passet deres børn, og at det kræver udbygning med flere daginstitutioner.

Infrastrukturen presses – flere familier på landet er afhængige af at have to biler. Med så kraftig en boligudbygning som vi har set – massivt i Hvalsø, i Kirke Hyllinge og i særdeleshed her i Allerslev ja, der vokser presset på vejene.

Tillige følger der øgede udgifter med, når der bygges dyre almene boliger – ikke bare i grundkapitalindskud, men også med boligstøtte grundet høje huslejeudgifter.

Her nytter det altså ikke at skyde skylden på en urimelig udligningsreform med negativt fortegn på 11 mio. Skal der placeres et ansvar, ja så er det ansvaret for manglende helhedstænkning og manglende strategisk styring.

Og som konsekvens ser vi nu, at der fra et flertal i kommunalbestyrelsen med S, SF, Radikale, Konservative, DF og Enhedslisten lægges op til den ubetinget letteste løsning; skattestigning.

I Venstre er vi optaget af at gøre os umage med at finde ud af, hvor det skrider og tage styring på et budget, der burde kunne hænge bedre sammen. Det er dybt utilfredsstillende med de pludselige udsving vi har set på driften, hvor der nu over flere år er kommet ”overraskelser”, fordi bevillingerne er blevet overskredet på især de specialiserede områder og beskæftigelsesområdet.

Uden de store diskussioner har områder været tilført de ekstra midler, de har overskredet deres budgetter med. Dette har til gengæld ikke været uden omkostninger. Almenområdet og især den nære borgerservice: de yngste, skolebørnene og de ældste har måttet sande konsekvensen af dette. For det er budgetterne til disse områder, der har holdt for, når vi i indeværende år og i 2021 ikke har pris og lønfremskrevet budgetterne.

Det rammer hårdt i dagligdagen, og vi gør bestemt heller ikke opgaven for de ansatte nem! Det er dem, der i det daglige kommer til at tage kritikken og tæskene fra forældre og pårørende, for de beslutninger, vi sidder her og tager. Og med lette løsninger som skattestigninger løser man jo ikke det reelle problem – det fører jo ikke til en skærpet opmærksomhed på, om skatteborgerens penge bruges rigtigt. For hvorfor gøre sig umage med det, når man bare kan kræve flere penge ind?

Men en skattestigning gør det jo langt fra. Alene den helt urimelige udgift, som staten har placeret i Lejre Kommune med Center Avnstrup, vil flertallets skattestigning kun dække en brøkdel af de udgifter, vi allerede har set med 25 mio. over de sidste fire år, og hvor administrationen vurderer, at vi kommer til at se en markant stigning i udgifter til placering af børn uden for centret, og med forældre uden opholdstilladelse i Danmark. Og ja, det er helt urimeligt, og derfor har vi en klar forventning om, at borgmesteren tager et håndfast greb om at få sin regering i tale på dette punkt. Jeg og Venstre skal gøre, hvad vi kan for at få belyst problematikken for politikkerne i Folketinget. For med en skattestigning, som flertallet angiveligt lægger op til, ja der stikker man borgerne blår i øjnene, hvis de tror, at de som modydelse for en skattestigning får højnet serviceniveauet – det gør de ikke!

I Venstre vil vi – ikke overraskende - en anden vej. Vi vil gøre os umage for at trimme organisationen og serviceniveauet til de indtægter, vi har og vil have i de kommende fire år. Jeg havde håbet på, at det havde været muligt at vinde gehør for det synspunkt i budgetdrøftelserne i den - må jeg antage - daværende budgetforligsgruppe. En gruppe vi i øvrigt gav håndslag på ved det første budget i denne periode i 2018. Dette manifesterede sig ved at ”Aftaleparterne er enige om, at det for budgetaftalen 2019-2022 gør sig gældende, at alle væsentlige ændringer, der vedrører den samlede økonomi i Lejre Kommune i denne valgperiode frem til og med 2021, alene kan ske ved enstemmighed mellem parterne.”

Dette blev jeg gennem de første forhandlingsmøder hurtigt klar over, at der ikke længere var den store bund i… og derfor har vi i Venstre på egen hånd lagt et ansvarligt budget, der både tager konsekvensen af det underskud, der er fremlagt i administrations udkast og samtidig foretager vi omprioriteringer, der styrker nogle af vores kerneområder. Desværre ikke i et omfang, der møder de mange, der har indsendt gode høringssvar med ønsker om en håndsrækning.

Som afslutning vil jeg fremhæve udvalgte områder, som vi enten styrker med en økonomisk prioritering eller som hensigtserklæringer, vi vil arbejde for. Nogle tiltag retter sig i udgangspunktet mod ændret praksis uden direkte økonomiske konsekvenser.

 

 

 

 

Dagtilbud

I normeringsberegningen mener vi ikke, at dagtilbudslederen bør tælle med i pædagognormeringen, ligesom vikarer heller ikke skal tælle med, da det trækker normeringen kunstigt op.

Personalesammensætningen skal gradvist ændres, så den består af 60 % uddannede pædagoger og 40 % pædagogmedhjælpere. Som det nu er fordelingen 51 % pædagoguddannede og 49 % medhjælpere.

Skoler

Vi ser frem til resultatet af arbejdet med en ny skolestrategi for Lejre Kommunes skoler. Men en ny strategi gør det ikke alene. For at føre visionerne ud i livet er medarbejdere og ledere nøglepersoner. Med de besparelser der også har ramt skolerne ifm. manglende pris- og lønfremskrivning i 2020 og 2021, er vi fuldt ud bevidste om en dårlig timing, når det gælder forventningerne til at der skal ske nye tiltag på skolerne med en stram økonomi. Dertil er det forståeligt, hvis motivation, krav og muligheder kolliderer. Vi har derfor prioriteret at afsætte 1,5 mio. kr. i hvert af årene 2021-2024. Disse penge skal fordeles ligeligt på alle 8 skoler. Ledere og skolebestyrelser beslutter, hvordan pengene bruges med det eneste krav, at elevaktiviteten, personalekursus, indkøb og lign. skal understøtte visionerne i den nye strategi.

Ældre

I Venstre ønsker vi at fastholde og intensivere rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på ældreområdet. Det gælder personale på plejecentrene og i hjemmeplejen. Konkurrencen om kvalificerede medarbejdere på dette område er hård. Dels er rekrutteringsgrundlaget begrænset og dels er der for mange, der ikke evner opgaverne på området. Dette går i første omgang ud over borgerne, men det presser også de medarbejdere, der ellers klarer deres opgave på kompetent vis. Højt sygefravær er ofte konsekvensen af et presset arbejdsmiljø, og en arbejdsplads bliver derved let ikke attraktiv, når stillinger skal besættes. Iværksætter vi ikke en målrettet indsats, taber vi i kampen mod andre kommuner, der står i samme situation med en stærkt stigende gruppe af ældre, der har behov for hjælp, pleje og omsorg. Dette vil være en katastrofal situation at stå i og vi skal derfor nu tage affære. Vi afsætter derfor penge til, at der kan arbejdes med en incitamentsstruktur, der understøtter rekruttering og fastholdelse. Vi vil derfor bede administrationen om at komme med tre bud på, hvordan dette kan ske. Det kan være som en årsbonus til det enkelte arbejdssted i kombination med en individuel bonus til nyrekrutterede medarbejdere ved ansættelse efter 1., 3. og 5. år.

Værdighedspuljen ønsker vi anvendt så borgernært som muligt, og vi vil gerne kunne følge indsatserne. Vi foreslår, at der i de målrettede indsatser indgår følgende tilbud/elementer:                                        Særlig indsats til hjemmeboende borgere i en sårbar livssituation, fast vagt til døende, hvor pårørende ikke kan være tilstede, bekæmpelse af ensomhed, ledsagelse til behandlinger for beboere på plejecentre der ikke kan færdes selv eller som ikke har pårørende, der kan hjælpe, understøttelse af kvalitet i borgerforløb med brug af velfærdsteknologi, aktiviteter og oplevelser på plejecentrene, bedre pårørendeinformation om tilbud, større inddragelse af borgernes livshistorie på plejecentre.                                               

Job og arbejdsmarked

Flygtninge og familiesammenførte skal i job eller uddannelse. Det er godt for den enkelte, det er godt for integrationen og endelig er der økonomiske incitamenter i at få mennesker hurtigt i job – alternativt i kommunalt nyttejob. Lejre Kommune ligger i den ringeste tredjedel, når det gælder om at få flygtninge og familiesammenførte i job (jf. KL’s nøgletal, 2020).

Ligeså vil vi foreslå, at alle unge mellem 18-29 år skal i nyttejob umiddelbart efter ledighed eller hvis de dropper ud af deres uddannelse.

Erhverv

Det skal være nemt og smidigt at etablere sig med virksomhed i Lejre Kommune, men det er også vigtigt at allerede etablerede virksomheder oplever at få hurtig og god service, når de søger om udvidelse af deres virksomhed. Vi vil derfor indføre en fast track service, der omfatter en sagsbehandlingsgaranti, der betyder, at sagsbehandlingen af en ansøgning skal påbegyndes inden for 10 arbejdsdage.

Potentialet for konkurrenceudsættelse kan være vanskeligt at vurdere, men det er dog vores opfattelse, at det er realistisk at sætte et mål om op til 30 % på IKU (Indikator for Konkurrence Udsættelse). Jf. KLs nøgletal for 2020 ligger Lejre Kommune i kategorien 25%. Potentialet skal især findes inden for job og arbejdsmarked, teknik og miljø samt på ældre og socialområdet. Vi vil opfordre direktionen til at have bevågenhed på mulighederne for at konkurrenceudsætte. Konkurrencen skal være balanceret på kvalitet, stabilitet og pris.

Miljø og klima

Som politikere skal vi konstant være på jagt efter forbedringer der understøtter FNs verdensmål og den danske målsætning om 70 % reduktion i Co2-udledning.

Et enkelt forslag som vi vil bringe op i kommunalbestyrelsen, er udlægning af kommunalt ejet jord til permanente blomsterenge frem for at forpagte jorden ud. På disse jorder kan der endvidere arbejdes med øget biodiversitet, ligesom der kan etableres bistader. Disse tiltag og pasning af markerne kan indgå som kommunale nyttejob.

Muligheden for at understøtte privat skovrejsning skal undersøges.

Solcelleparker med randbeplantning kan ligeså indgå på egnede arealer.

Endelig ønsker vi at sætte handling bag ordene og de gode intentioner om grøn energi ved at investere i anparter i havvindmølleparker.

 

Til sidst vil gerne takke administrationen for at bistå med at kvalitetssikre Venstres budgetforslag, så der er sikkerhed for, at det vi fremlægger er i balance.

Og så håber jeg, vi får en god behandling af de forslag der måtte komme frem.

Tak for ordet.