Møder

5. maj 2021

 

MEDLEMS NYT MAJ 2021

Kære   medlem 

Forsamlingsforbuddet, som de sidste mange måneder har begrænset vores aktiviteter, bliver nu heldigvis i intervaller på 14 dage lempet. Fra den 6. maj hæves loftet til 25 personer indendørs, og 75 personer udendørs. Fra den 21.maj hæves loftet til 50 personer indendørs, og 100 personer udendørs. Fra 11.juni hæves loftet til 100 personer indendørs og det udendørs forsamlingsloft afskaffes helt. Fra 1. august afskaffes forsamlingsforbuddet helt. Med andre ord kan vi nu begynde at planlægge vores aktiviteter med fysisk tilstedeværelse i stedet for på Teams, - det glæder jeg mig rigtig meget til.

 GRUNDLOVSMØDE.

Lørdag den 5. juni afholder vi traditionelt Grundlovsmøde i Herthadalen fra kl.13.00 med forventet afslutning 15.30.

Årets talere er Folketingsmedlem Morten Dahlin, Folketingsmedlem og medlem i Regionsrådet, Region Sjælland Jacob Jensen, medlem af Europa Parlamentet Linea Søgaard-Lidell og vores egen Borgmesterkandidat, medlem af Kommunalbestyrelsen i Lejre Tina Mandrup. 

Der vil være mulighed for at købe kaffe/kage/øl og vand, som betales ved indgangen.

Bindende tilmelding senest mandag den 31. maj 2021 til Christian Fjeldsted Andersen mail. [email protected] eller tlf. 5373 8341.

Jeg håber at se rigtig mange af jer - men vi vil også i år transmittere mødet digitalt på www.facebook.com/venstrelejre.

 OPSTILLINGSMØDE KANDIDATER TIL RV/KV21.

Allerede nu kan du reservere mandag aften den 14. juni til opstillingsmøde for valg af kandidater til Regionsråds- og Kommunevalg den 16.november 2021.

Opstillingsmødet afvikles i henhold til Venstre i Lejres vedtægter og procedure for opstilling og valg af kandidater på liste V til kommunevalget 2021.

Speciel indbydelse vil blive udsendt senere, men bestyrelsen i Venstre i Lejre opfordrer alle medlemmer til at gøre brug af stemmeretten og møde op til opstillingsmødet.

Kandidater kan melde deres kandidatur helt frem til opstillingsmødet, så er du interesseret eller kender en som er interesseret, så kontakt mig på [email protected] eller tlf. 4088 6468.

Til Regionsrådsvalget indstiller bestyrelsen Flemming Damgaard Larsen som i dag er medlem af Regionsrådet, Region Sjælland, men er fortsat åbne for øvrige kandidater.

 GENERALFORSAMLING.

Den ordinære generalforsamling i år afholdes mandag den 28. juni kl. 19.00 til ca. kl.21.00 i henhold til Venstre i Lejres vedtægter. Aftenen starter med spisning kl.18.00.

Speciel indbydelse med dagsorden vil blive udsendt senere.

 LANDSMØDE 2021

Husk at reserver weekenden 9/10. oktober 2021, hvis du vil med til Venstres Landsmøde i Boxen i Herning.

På landsmødet vil Venstres 150-års jubilæum blive markeret, og endvidere vil landsmødet kickstarte slutspurten på valgkampen forud for valget til regioner og kommuner tirsdag den 16. november 2021.

 Glæder mig til at vi nu igen kan mødes fysisk, det har jeg savnet i mange måneder.

 Med venlig hilsen

Lars Kimer Mortensen, formand Venstre i Lejre.