Valgkampen går hurtig

16. maj 2019

 

Så kom de 2 valgkampe igang. Forrige lørdag var vi ude og hænge EU plakater op, 200 stk. af Linea og 400 stk. af Morten Løkkegaard og V-plakater. Og i lørdags fik vi så hængt 1200 stk. af Lars Løkke op, så nu har vi virkelig for en stund malet LEJRE blå.
Vi har også deltaget i forskellige arrangementer.
Først havde vi Jacob Jensen til at deltage i en diskussion i Hvalsø Spisehus med de øvrige partier om landsbyernes udvikling fremover. En diskussion som ret hurtigt kom til, mere at omhandle grøn omstilling og klima, men den klarede Jacob meget fint.
Sidste tirsdag på valgudskrivningsdagen havde vi politisk Højskolesangaften på Osted Fri-og Efterskole. Her var det meningen, at Lars Løkke skulle deltage, men som følge af valgudskrivning og partilederdebat i TV om aftenen, var han forhindret, og Bertel Haarder mødte op istedet. En rigtig hyggelig aften og den bedst mulige start på en lang valgkamp.
I går aftes havde vi så Linea på Elværket i Holbæk, med øvrige partiers EU kandidater under ledelse af politisk kommentator Peter Mogensen.
En rigtig god debat, hvor vi kom vidt omkring i EU politikken og hvor Linea klarede det fint.
I de kommende uger skal vi så igang med uddeling af brochurer til alle postkasserne i LEJRE, uddeling om morgenen ved stationerne i HVALSØ og LEJRE og ved indkøbs-centre i KIRKE HYLLINGE, EJBY, KIRKE SAABY, HVALSØ, LEJRE, OSTED og GEVNINGE.
Her har vi brug for din hjælp.
Kan du være med på en eller flere af opgaverne, så er du meget velkommen til at kontakte en af styregruppens medlemmer, Hans Kongsgaard, Jannik Schrøder, Palle Mogensen, Aage Krogsdam eller undertegnede. 

 kommende  arrangementer.

Sæt allerede X i kalenderen torsdag den 23. maj 2019. Her afholder vi folketings valgmøde i Karleby Forsamlingshus med tidligere chefredaktør og adm. direktør Sjællandske Medier, Torben Dalby Jensen som ordstyrer.
Indbydelse til dig udsendes senere.

På EU fronten har vi også i kommende uge følgende at byde på.
Søndag den 19. maj 2019 fra kl.14.30-17.00 paneldebat i Teaterbygningen i Køge. Ordstyrer er Andreas Bo og tilmelding er nødvendig til [email protected].
Arrangementet koster 65,00 kr. inkl. kaffe og kage.

Ellers synes jeg, vi er kommet godt fra start og på Hovedbestyrelsesmødet i søndags i Bella Centret, så jeg optimisme og tro på et godt valgresultat, både den 26. maj og Grundlovsdagen den 5. juni.
Dog ser vi frem til, at meningsmålingerne begynder at gå i den rigtige retning -  den blå  -  men valgkampen er jo heldigvis lang endnu, og alt kan ske.
Fortsat godt valg.

m.v.h.

Lars Kimer Mortensen.