Målsætninger for Lejre Kommune 2025-2029
12. oktober 2025
Dagtilbud
- Alle dagtilbud skal i højere grad inddrage naturen i de pædagogiske aktiviteter
- Dagtilbud fra 51 % til minimum 60%, 10 % af medhjælperne skal have en pædagogisk grunduddannelse og de resterende 30 % kan udgøres af ikke pædagogisk personale.
- Digitale enheder (IPad, computer og lignende) hører ikke til i dagtilbud. Vi ønsker fokus på udvikling af børnenes kompetencer i samspil med hinanden.
Skole
- Brugen af tilkaldevikarer uden læreruddannelse skal begrænses til fordel for uddannede og for eleverne velkendte lærere. Tilkaldevikarer skal gennemgå et basiskursus og have løbende supervision af skolernes praktiklærervejledere.
- Temaet ”sociale medier og dannelse” være en obligatorisk og forpligtende del af samarbejdet mellem skole og hjem. Skolebestyrelserne udarbejder et princip for den enkelte skole.
- ”Den sociale årsplan” skal være obligatorisk for alle skoler og på alle klassetrin.
- Vi vil styrke elevernes muligheder for at dygtiggøre sig både i de klassiske fag og i de kreative fag samt fremme iværksætteri. Ungdomsskolen derfor være mere orienteret mod undervisning ved også at tilbyde valgfag som for eksempel ”Min første virksomhed”, ”Min privatøkonomi” m.m.
Ældre
- Brugen af tilkaldevikarer skal begrænses mest muligt. Vikarer uden faglige forudsætninger, skal gennemgå et basiskursus inden mødet med borgerne og sideløbende have supervision af udvalgte kolleger.
- Lejre Kommune skal samarbejde med frivillige og Ældresagens besøgsvenner, som aflastning for ægtefæller til hjemmeboende med demens.
Sundhed
- Tidlig indsats for nybagte forældre. Vi vil have undersøgt, om vi i tilstrækkelig grad sikrer, at familierne får den støtte, de har brug for, fra sundhedsplejerskerne. Ikke mindst gælder det familier med store udfordringer og færrest ressourcer.
- Vi vil undersøge behovet for et tværsektorielt sundhedscenter centralt placeret i kommunen.
- I forbindelse med den nye sundhedsreform, ønsker vi klarhed over de kommunale forebyggelsesopgaver. Hertil en bred forebyggende sundhedsstrategi.
Beskæftigelse
- I samarbejde med erhvervslivet oprettes en jobbank med senioregnede jobs, hvor fleksible arbejdsforhold, opkvalificering og anerkendelse af seniorers erfaring vil gøre det muligt og attraktivt for seniorerne at fortsætte på arbejdsmarkedet.
- Vi vil have udarbejdet en beskæftigelsespolitik efter indførelsen af reformen. Vores mål er at gøre Lejre til en kommune, hvor alle borgere – uanset alder, baggrund eller udfordringer – har en reel chance for at være en del af arbejdsmarkedet og bidrage til fællesskabet.
Erhverv
- Som kommune skal vi samarbejde med lokale virksomheder og organisationer for at udvikle grønne jobs – især inde for naturpleje, vedvarende energi og cirkulær økonomi.
- Vi vil fremme iværksætteri i grundskolen ved at oprette et valgfag ”Min første virksomhed” i Ungdomsskoleregi.
Klima og miljø
- Vi vil have en handlingsplan for ukrudtsbekæmpelse af invasive og giftige arter. Vi er indstillede på at afsætte flere ressourcer i kampen mod invasive og giftige planter.
- Vi vil foretage prioriteringer for et bedre klima og miljø ved at følge kommunens meget ambitiøse Klimahandlingsplan med 70 % CO2 reduktion i 2030 og 100% reduktion i 2045.
Fritid og kultur
- Der er pres på idrætsfaciliteterne og ved hjælp af kommunens nye facilitetsanalyse, skal vi prioritere anlæg til gavn for flest.
- I samarbejde med DGI og Efterskolen Lindenborg vil vi arbejde for at ”Borrevejledagene” genoplives evt. som et idrætsstævne på tværs af grundskolen ældste klasser og efterskoler.
Trafik, boliger og byggeri
- Der er stor efterspørgsel på cykelstier og trafiksikkerhed. Vi vil især arbejde på at øge ressourcerne til cykelstier. Derfor ønskes en kortlægning af cykelpotentialet, hvis trafiksikkerheden øges.
- Vintappervej skal prioriteres. Det er en stor udgiftspost og derfor skal der være tilstrækkelig luft i anlægsbudgettet. Vi vil arbejde målrettet på at kunne påbegynde projektering fra 2030.
- Boligbyggestoppet i Lejre By, med undtagelse af et mindre antal seniorvenlige boliger, fastholdes frem til 2030.
- Stop for udlæg af nye boligområder i Lejre By, Hvalsø og Kirke Hyllinge frem til 2035.
Beredskab og sikkerhed
- Vi vil have et robust beredskab og om nødvendigt vil vi prioritere flere ressourcer.
- Vi ønsker udarbejdet en ”Civilsamfundsstrategi” der konkret beskriver, hvordan kommune og civilsamfund kan samarbejde forbyggende og indgribende ved særlige hændelser. For eksempel med nabohjælp.